Hvor træerne vokser på havbunden

For årtier siden stod Jaap Kloosterhuis ved en skoletavle og fortalte om naturen. Tavlen blev senere udskiftet med en noget livligere baggrund, og nu deler han sin beundring for naturen som skovfoged i nationalparken Lauwersmeer: Et enestående naturområde, hvor orkideer sætter farve på hans historie og fugle sætter den i bevægelse.

“Der kommer fugleinteresserede hertil fra hele verden. De forstår, at Lauwersmeer passer fint ind i rækken af internationalt vigtige områder som Camargue og Baie de Somme. En af de ting, jeg godt kan lide ved mit arbejde her er, at jeg nogle gange ser folk, som ikke interesserer sig for naturen, blive vildt forundrede. Somme tider kommer man forbi et væltet træ med rodklump, hvor man kan finde lukkede hjertemuslinger i jorden. Området blev blev lukket af fra havet i 1969, og efterfølgende blev det et ferskvandsområde. Det er derfor, der stadig findes muslinger her. På grund af den særlige overgang fra salt- til ferskvand gror der leveurt, stedsegrønne planter og de yndigste orkideer på den tidligere sandbanke.”

I hjertet af området ligger der tre små øer. Man må godt fortøje sin båd for at overnatte her under den mørke stjernehimmel, midt ude i naturen. Nationalparken Lauwersmeer er udnævnt som Dark Sky Park. Naturelskere får chancen for at opleve duftene, lydene og den enestående nattehimmel.

“Efter ynglesæsonen og før vinterens komme arrangerer jeg udflugter i området på Skov- og Naturstyrelsens vegne. Udflugterne varer 5 timer, men der er også kortere ture på halvanden time. En vandring gennem et område med 2 meter høje siv med en lille gruppe er en næsten surrealistisk oplevelse.”

Mødestedet for udflugterne i nationalparken Lauwersmeer er Skov- og Naturstyrelsens aktivitetscenter “de Bosschuur”.

Din oplevelse begynder på: http://www.np-lauwersmeer.nl/documents/ativiteitencentrum.xml

 

Arrangementer

“En vandring gennem et område med 2 meter høje siv er en næsten surrealistisk oplevelse”

- Jaap Kloosterhuis


Mere portrætter


Del denne side